Prosciutto di Parma

Du kender dem godt, de store skinker som hænger ned fra loftet eller ligger frit fremme på mange restauranter i Italien. Eller at du har smagt denne fantastiske skinke fra det nordlige Italien. Det er selvfølgelig den kendte Parma-skinke som vi her snakker om. Prosciutto di Parma – er det officielle navn for denne verdensberømthed. En skinke som er kendetegnet ved det håndværk som ligger bagved. Håndarbejdet er også afgørende for kvaliteten af skinken, som på denne måde indeholder mindre salt end andre af landets tørrede skinker.

Den Prosciutto di Parma som vi kender i dag, er resultatet af mange års kærlighed og tålmodighed med fremstillingen af de berømte skinker. Det er lige fra de søde små grislinger, mens de vokser op og til de en dag ender som skinker, der skal lufttørre og modnes gennem lang tid.

Det er ikke hvilke som helst grise som får lov til at ende som Parmaskinker, der sker en nøje udvælgelsesproces for at finde frem til netop de rigtige grise som er velegnede til formålet. Foderet spiller også en vigtig rolle i grisenes opvækst, de bliver nemlig fodret med kornprodukter samt ikke mindst vallen fra produktionen af parmesanost. Produktionsområdet for Prosciutto di Parma er begrænset og underlagt strenge restriktioner. Det er kun 10 regioner i det nordlige Italien, som har tilladelse til at opdrætte disse grise. Et af kravene, er blandt andet at grisene skal have en vægt på 140 kg før de slagtes og være minimum 9 måneder gamle.

Selve skinkerne vejer i omegnen af 10 – 15 kg, og det tager mellem 12 og 36 måneder til en skinke har modnet og er klar. Når skinkerne er klar, får de det karakteristiske brændemærke med den fem-takkede krone, som er kendetegnet for hertugdømmet Parma.

Den høje kvalitet har da også medført, at Prosciutto di Parma har opnået titlen som et af de kendte “Made in Italy” produkter. Som oftest findes Parmaskinken i afskårne skiver som findes i de fleste velassorterede supermarkeder. En lækker skive skinke som næsten smelter på tungen, i Italien spises den som antipasti med forskellige typer af pålæg, eller med friskskåret melonskiver til.

Opskrifter med Prosciutto di Parma:

Spaghetti med Prosciutto og tomater

Aspargesflan med Prosciutto

Indlægget er lavet i samarbejde med Parmigiano Reggiano Consortied

Andre artikler

Back to top button