Hvad er DOP og IGP ?

Italien er et land som gør meget for at beskytte sine fødevarer og specialiteter. Det er samtidig det land som har det største antal af fødevarer som har opnået en national beskyttelse og en af de anerkendte titler Dop og Igp. Det placerer derfor landet på en førsteplads i forhold til sine nabolande, når man ser på hvilke lande som gør en aktiv indsats for at optimere kvaliteten af sine fødevarer.

Italien har sammenlagt 138 produkter som er klassificeret som Dop og 83 som har opnået betegnelsen Igp.

Dop er forkortelsen for Denominazione d’Origine Protetta og er en beskyttelse af de regionale kvalitetsprodukter, således at deres produktionsform og kendetegn bevares og beskyttes mod at blive kopieret.For at kunne opnå denne klassifikation skal produkterne leve op til en række kvalitetskrav til produktion og krav til deres geografisk oprindelse.
Især mange oste- og kødprodukter er med på listen over anerkendte Dop-specialiteter. Af de mest kendte Dop’er kan nævnes Gorgonzola, Mozzarella di Buffala og Parmigiano-Reggiano(Parmesan).

Parma-skinke er Dop-anerkendt

Igp står for Indicazione Geografica Protetta, og drejer sig om at beskytte fødevarer som dyrkes eller har deres oprindelse fra bestemte geografiske områder og som er unikke for lige præcis det pågældende område.

Hasselnødder fra Piemonte har betegnelsen Igp

Fødevare-organisationerne arbejder konstant for at fremme kendskabet til de beskyttede fødevarer og udarbejder jævnligt kampagner som skal gøre turisterne opmærksom på, og ikke mindst at øge kendskabet til de af fødevarerne som man som turist normalt ikke lige finder på supermarkedernes hylder samt til at fortælle om de enkelte regioners kulinariske kendetegn.

Andre artikler

Back to top button