Start med at sætte en gryde igang med letsaltet vand til pasta'en. Kog farfalle i henhold til anvisninger på pakken. Skyl zucchini'er og porre, og skær begge i tynde skiver
Skyl rejerne i koldt vand, og fjern den sorte tarm hvis den stadig sidder der. I en pande varmes olivenolie, og tilsæt herefter porre og zucchine. Lad det stege ved høj varme under let omrøring til grøntsagerne er møre, uden at de tager farve.
Tilsæt hvidvin og lad det det koge videre. Tilsæt rejer og vend rundt. Slut af med at tilsætte salt og peber.
Når pasta'en er kogt færdig, hældes vandet fra. Hæld pastaen over på panden til zucchiner og rejer, tilsæt lidt vand hvis der er behov for dette.
Fordel pasta og grøntsager på en tallerken, drys med finthakket basilikum og server straks.