Skyl forsigtigt hyldeblomsterne, og dup dem tørre. Læg blomsterne i en stor skål. Vask citronerne, og skær dem i skiver. Kom citronerne i skålen til hyldeblomsterne.
Hæld vandet over hyldeblomsterne, og lad blandingen stå tildækket i køleskabet i 3-4 dage. Rør i det med jævne mellemrum, og sørg for at blomsterne hele tiden ligger under vand.
Si blandingen gennem en sigte, og fjern blomster og citronskiver. Hæld vandet op i en gryde, bland sukker og citronsyre, tilsæt det til hyldeblomstvandet. Lad det småkoge ved svag varme i ca. 5 minutter.
Mens saften endnu er varm, hældes den på skoldede flasker. Sørg for at flaskerne er lune når den varme væske hældes i, ellers er der risiko for at flaskerne springer. Lad flaskerne køle af, og opbevar dem i køleskabet hvor de kan holde sig i ca. 6 måneder.