Husblas-bladene lægges i en skål med koldt vandt, så bladene er dækket helt med vand. Lad dem ligge i vandet til de er helt bløde.
I en gryde opvarmes mælk, fløde, sukker og hyldeblomstsaft indtil sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen og lad det køle. Tag husblas-bladene op af vandet og knug vandet af.
Tilsæt husblas'en til den lune fløde, samtidig med at der røres så at husblas'en bliver opløst. Fordel panna cotta'en i 8 små portionsglas eller forme og lad dem stå i køleskabet i minimum 3 timer.
Samtidig koges en lage af vand, sukker og flækket vanillestang, lad sukkeret blive opløst og sluk så for varmen. Lad lagen køle helt af.
Skyl jordbærrene og skær toppen fra, skær jordbærrene i kvarte og fordel dem i den afkølede lage. Lad jordbærrene trække i lagen i ca. 1 times tid.
Lige inden servering vendes panna cotta'en ud af formene eller glassene, herefter fordeles jordbærrene over panna cotta'en, pynt med blade af citronmelisse.