Skyl zucchinerne, skær toppen fra og riv dem groft. Læg dem i en sigte, tilsæt 1 tsk salt og vend det rundt i de revne zucchine. Lad stå i ca. 30 minutter og sæt en tallerken under til det vand som drypper fra.
Skyl de revne zucchine og dyp dem tørre med køkkenrulle. I en skål blandes æg, zucchine, snittede forårsløg, parmesan, piskefløde, revet citronskal samt mel godt sammen. Tilsæt salt og peber.
På en pande varmes lidt olivenolie, og zucchine-blandingen lægges på den varme pande med 2 spiseskeer i små portioner med plads imellem. De skal ikke være for tykke. Lad dem stege i ca. 4-5 minutter, når der er gået halvdelen af tiden vendes de på panden. Hver side skal være gylden.
Serveres lune. De kan sagtens laves i forvejen og så lunes i ovnen inden servering.