Skyl basilikum- og mynteblade, hak dem fint og kom dem i en skål, hæld den varme hvidvinseddike henover. Tilsæt sukker, knivspids salt og sæt på køl.
Snit forårsløg inklusiv den grønne top og giv det en let stegning i en gryde med olivenolie. Tilsæt ærter og basilikum-blade. Tilsæt bouillon og lad det koge ved svag varme i ca. 15 minutter.
Lad det køle lidt af, kom det herefter i en blender og blend til ensartet og cremet konsistens, hvis der ønskes en finere konsistens kan cremen kommes gennem en fin sigte. Stil cremen i køleskabet til den skal serveres.
Lige inden servering fordeles ærtecremen i 4 portions-skåle og 1 tsk urte-salsa hældes over sammen med et par friske ærter. Server med skiver af ristet brød.