Spise ud i Rom – Alfredo alla Scrofa

Alle veje fører til Rom – men det er ikke alle veje, der fører til et godt spisested i Rom. Hvad enten du tager fly til Rom eller bilen, så venter der dig en lang række spændende oplevelser.

Er du til italiensk vin og mad så vrimler Rom med restauranter. Du vil se restauranter der med store menukort udenfor og med tjenere, der ivrigt forsøger at få turisterne ind på lige netop deres restaurant, som med deres egne ord er den bedste i Rom. Falder du i turistfælden, vil du som oftest opleve at maden ikke lever op til løfterne samtidig med at maden er dyr.

Du kan undgå de fleste turistfælder, ved at se efter de restauranter der er fyldt med lokale gæster, hvorimod er restauranten fyldt med turister så find et andet sted. Dette råd kan overføres til nærmest alt. Hvis du vil have det bedste i Italien, så skal du gå efter de steder hvor de lokale kommer. Gode restauranter har ikke behov for at lokke gæster ind fra gaden, så mødes du af en tjener, der med menukortet i hånden forsøger at lokke dig ind, så skynd dig videre inden du falder i turistfælden. Et andet fingerpeg om en restaurant er god eller ej, er deres åbningstider. I Rom er mange af de gode restauranter lukket om mandagen, så et tjek af åbningstiderne kan give dig et fingerpeg om en restaurant er værd at besøge.

De største madoplevelser finder du ofte i de små sidegader. Et af disse steder er f.eks. restauranten Alfredo alla Scrofa, hvor du midt i hjertet af Rom både spiser godt og samtidig kan opleve et vingesus af historien. Restauranten Alfredo alla Scrofa åbnede i 1914 og har igennem alle årene været et sted som tiltrækker skuespillere, tv-personligheder mv. Blandt de mange kendte der har fundet vej til Via della Scrofa er f.eks. navne som Brigitte Bardot, Frank Sinatra, Jimmy Hendrix og Sophia Loren.

Hvad er det som får kendte fra hele verden til at strømme til Alfredo alla Scrofa? Alfredo Di Lelio, der åbnede Alfredo alla Scrofa, tilskrives at være den person som skabte pastaretten Fettuccine Alfredo. En pastaret, som specielt amerikanerne har taget til sig, som er lavet med fettuccine, smør og Parmigiano.

Besøger du Alfredo alla Scrofa så und dig selv at smage Fettuccine Alfredo. Det er en unik oplevelse at se tjeneren servere retten direkte ved bordet. Det romerske køkken er i højsædet hos Alfredo alla Scrofa. Har du god tid – og appetit – så vælg menuen til 65 €, hvor du får mulighed for at smage på 5 retter. Alfredo alla Scrofa har derudover et godt og alsidigt vinkort, hvis priser kan få en dansker til at smile. Det er meget rimelige restaurationspriser.

Adresse:
Ristorante Alfredo alla Scrofa
Via della Scrofa 104, 00186 Rom
Web: https://www.alfredoallascrofa.com
Bordbestilling: Klik her.

Indlægget er sponsoreret.

Back to top button