Torta Mimosa

2016-03-07
  • Mængde: 1 kage
  • Antal portioner: 10 personer
  • Forberedelsestid: 60m
  • Tilberedningstid: 1:10 t
  • Samlet tid: 2:10 t

Torta Mimosa

Denne kage tilberedes i anledning af Kvindernes Internationale kampdag d. 8. marts. Kagen har fået sit navn efter dekorationen og farven som symboliserer Mimosa-blomsten som markerer og er symbolet for Kvindernes kampdag.

Du får her opskriften på den originale Torta Mimosa, som indeholder hakket mørk chokolade samt jordbær. Opskriften menes at stamme fra det nordlige Italien. Kagen kan også serveres ved festlige anledninger som fødselsdag eller til påskefrokosten.

Ingredienser

  • Kagedej:
  • 100 gr hvedemel
  • 200 gr sukker
  • 100 gr kartoffelmel
  • 6 æg
  • Rom eller appelsinsaft til at dryppe bundene
  • Creme:
  • 200 gr letmælk
  • 2,5 dl piskefløde
  • 4 æggeblommer
  • 75 gr sukker
  • 20 gr maizenamel
  • 1 stang vanille
  • Friske jordbær
  • Hakket mørk chokolade, eller mørke chokoladedråber
  • 200 ml piskefløde
  • Vanillesukker

Vejledning

Trin1

Start med at tilberede kagen. Der skal laves en stor kage i en springform på 20 cm, derudover skal der laves en lille kage som skal bruges til pynten på kagen. Pisk hvedemel, kartoffelmel, sukker og æg sammen, tilsæt lidt rom eller appelsinsaft afhængig af smag. Fordel dejen i en smurt springform og bag kagen i en varm ovn på 180 grader i ca. 25-30 minutter.

Trin2

Mens kagen køler af, forberedes cremen til fyldet. Kom mælken i en tykbundet gryde og lad det komme op at koge sammen med kornene fra vanillestangen. Lad det lige køle af inden æg, sukker og mel tilsættes, samtidig med at der piskes godt ved svag varme. Lad det stå ved svag varme i et par minutter mens der røres regelmæssigt. Når cremen er tyknet, slukkes for varmen. Mens cremen køler så piskes de 2,5 dl piskefløde til flødeskum. Flødeskummet vendes herefter i den kolde creme.

Trin3

Nu deles den store kage i 3 dele på langs, så der kan blive 2 lag creme imellem. Den lille kage skæres i små tern på ca. 1 x 1 cm, som skal bruges til kagens dekoration. Pisk de 200 ml piskefløde til flødeskum og smag til med vanillesukker.

Trin4

Tag halvdelen af cremen fra i en anden skål, og tilsæt chokoladedråber og jordbær. Læg den nederste kagebund på et kagefad, og drys med rom eller appelsinsaft. Fordel cremen med chokolade og jordbær på kagebunden. Læg den anden kagebund ovenpå cremen, og fordel flødeskummet ovenpå. Læg den øverste kagebund ovenpå.

Trin5

Fordel resten af cremen på hele kagen - både side og top. Fordel kageternene over hele kagen i et tæt lag. Lad kagen hvile i køleskabet et par timer inden den serveres. Tip: for at undgå at kageternene bliver tørre, kan de dryppes med appelsin- eller citronsaft. Alternativt kan du bruge appelsinlikør.

Andre opskrifter:
  • Fiskepinde med Parmigiano Reggiano

  • Risotto med rødkål

  • Snoede butterdejs-stænger med skinke

  • Sommertærte med abrikos

  • Tærte med kirsebær

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyheder fra vores samarbejdspartnere

Annonce

Hvis du ønsker at fortsætte med at læse indholdet på Italiensk Vin & Mad, skal du klikke på Accepter-kanppen til højre, for at bekræft at du accepterer brug af cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close