Påsketærte

Torta Pasqualina

Der findes flere forskellige tærter som spises i Italien ved påsketid, denne tærte er en klassiker og blev oprindeligt lavet med 33 lag dej – hvert lag symboliserer 1 år af Jesus leveår, så det er en tærte som kræver god forberedelsestid.

Tærten stammer oprindeligt fra Ligurien og indeholder i den traditionelle version sølvbede men den tilberedes ligeså ofte med spinat som fyld.

Tærten spises kold 1. Påskedag, da den er meget velegnet til at tilberede i god tid.

Påsketærte

Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Samlet tid 1 time 30 minutter
Ret Secondo
Antal 1 tærte

Ingredienser
  

  • 500 gr frisk sølvbede eller spinat
  • 250 gr Ricotta
  • 50 gr Parmesan
  • 60 gr Pecorino
  • 2 pakker butterdej
  • 6 æg
  • Salt & peber

Sådan gør du
 

  • Skyl og rens spinat el. bede i koldt vand. Kog spinat i en gryde med letsaltet vand, lad det koge i ca. 5 minutter. Sørg for at få så meget vand ud af spinaten som muligt.
  • Til ostefyldet blandes ricotta med 1 æg, parmesan og pecorino, smag til med salt og peber.
  • Smør en springform med en diameter på ca. 20 cm med smør, rul butterdejen ud og fordel halvdelen af dejen på bunden af formen. Sørg for at dejen bliver fordelt godt op af siderne på formen. Prik bunden med en gaffel.
  • Fordel spinatfyldet udover tærtedejen, herefter fordeles ostefyldet ovenpå. Lav 4 fordybninger med bagsiden af en spiseske jævnt fordelt i ostefyldet.
  • Slå et æg ud i hver af fordybninger, pas på at blommen ikke ødelægges. Skær et låg af det resterende dej, så det passer til formen. Gem evt. lidt dej hvis du ønsker at pynte tærten.
  • Læg dejlåget over tærten og fold kanterne ind over låget så det lukker til. Pisk det sidste æg i en lille skål og pensl låget og evt. dekoration med ægget. Bag tærten i ovnen ved 200 grader i ca. 50 minutter.

Andre artikler

Back to top button