Gnocchi med kartoffel
2016-06-13- Køkken: Italien
- Ret: Primo
-
Tilføj til favoritter
- Mængde: 4 personer
- Forberedelsestid: 25m
- Tilberedningstid: 20m
- Samlet tid: 45m
Andre opskrifter:
Gnocchi di patate
En klassisk italiensk ret, og en ret som bare hører til søndagsfrokosten. Serveres som oftest med en pesto eller en god tomatsalsa. En helt enkel ret, med enkle og billige ingredienser som kartofler, mel og æg.
En klassisk ret som enhver italiensk mama nærmest kan tilberede i søvne og som serveres med en tomatsalsa, revet parmesanost og frisk basilikum.
Ingredienser
- 1 kg hvide kartofler
- 300 gr hvedemel
- 1 æg
- Salt
Vejledning
Trin1
Start med at sætte en stor gryde vand i gang med at koge, skræl kartoflerne og kog dem i det letsaltede vand. Kog kartoflerne i ca. 15 minutter til de er lige knap kogt færdige.
Trin2
Skyl kartoflerne under koldt vand. Herefter moses kartoflerne med en gaffel eller en kartoffelmoser. Lad være med at bruge en elpisker, da det bare gør mosen tynd og svær at arbejde med. Vend mel og æg i mosen og rør det godt sammen, til en ensartet konsistens som ikke klistrer.
Trin3
Tril dejen ud i lange stænger af en fingers tykkelse. Skær stængerne ud i mindre stykker af ca. 2 cm's længde. Med bagsiden af en gaffel, laves en stribemønster på hver gnocchi.
Trin4
Lad de færdige gnocchi hvile og tørre i ca. 20 minutter. Sæt en stor gryde med letsaltet vand til at koge. Når vandet koger, kommes gnocchi i vandet lidt efter lidt. Gnocchi skal kun koges i et par minutter, og når de kommer op til overfladen er de færdige og klar til at komme op.
Trin5
Nu er gnocchi'ene klar til at blive vendt i en tomatsauce, ragu eller anden sauce efter smag. Server med revet ost til.