Minestrone-suppe

Zuppa Minestrone

En fyldig og nærende vinterret, som nok skal mætte de fleste. Her har du mulighed for at bruge årstidens grøntsager afhængig af smag og behag. Hvis i ikke kan lide de tørrede bønner, kan de bare udelades og erstattes af lidt mere af de små suppe-pasta.

Minestrone

Søgeord grøntsager, minestrone, suppe
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 2 timer 10 minutter
Samlet tid 2 timer 40 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 3-4 kartofler
  • 3-4 løg
  • 2 stilke bladselleri
  • 3-4 gulerødder
  • 2-3 zucchini
  • 2-3 tomater
  • Håndfuld ærter
  • Håndfuld udblødte bønner
  • Bredbladet persille
  • Salt & peber
  • Bouillonterning
  • Kogende vand
  • Små suppepasta

Sådan gør du

  1. Rens alle grøntsagerne, skær ender og tørre kanter fra. Skær herefter grøntsagerne i mindre stykker, af samme størrelse.
  2. I en gryde med olie svitses løg, gulerødder, selleri og kartoflerne, tilsæt herefter tomater, bønner, 2 liter kogende vand og bouillonterning.
  3. Dæmp varmen, og lad grøntsagerne koge ved svag varme, læg et låg over gryden men lad der være plads til at kondensen kan komme ud.
  4. Lad suppen koge i 1 times tid, tilsæt zucchini, ærter og de små pasta, lad suppen koge ved svag varme i 20 minutter.
  5. Lige inden servering, drysses suppen med hakket persille, server groft brød til suppen.
Del: