Aspargesflan med bacon-flødesauce og parmaskinke-cannoli

Flan asparagi con salsa di pancetta e cannoli con prosciutto di Parma

En indbydende sommerret, let og luftig med de friske grønne sommer-asparges. Parmaskinken passer rigtig godt sammen med sprøde, grønne asparges og den cremede fløde-sauce.

Aspargesflan med bacon-flødesauce og parmaskinke-cannoli

Ret Antipasti
Søgeord asparges, aspargesflan
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time 25 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 400 gr aspargespuré
  • 2 æggeblommer
  • 1/2 løg
  • 1 helt æg
  • 50 gr revet parmesan
  • Salt og peber efter smag
  • Olivenolie

Til bacon-flødesaucen:

  • 500 gr fløde
  • 100 gr bacon
  • 1 æggeblomme
  • 8 skiver parmaskinke
  • Kogte aspargeshoveder til pynt

Sådan gør du

  1. Sautér det hakkede løg i lidt olivenolie og tilsæt derefter et bundt asparges skåret i mindre stykker, som steger med i to minutter. Tilsæt to glas vand og lad det simre i yderligere 10 minutter.
  2. Blend herefter det hele til en puré og afvej 400 gram af blandingen, tilsæt parmesanen, ægget samt æggeblommerne og smag til med salt og peber efter behag.
  3. Hæld blandingen i smurte aluminiumsforme drysset med lidt mel. Bages i vandbad i 25-30 minutter ved 160 °C.
  4. Tilbered bacon-flødesaucen, mens flanerne er i ovnen: Varm fløden tilsat små baconstykker i en lille gryde ved meget svag varme i 10 minutter og si derefter blandingen.
  5. Ved servering piskes fløden med æggeblommen over varme uden at den skiller. Skiverne af parmaskinke svøbes rundt om cannoli-forme af stål, der skal være dækket med bagepapir, og steges sprøde i ovnen.
  6. Anret flanerne i suppetallerkener og hæld bacon-flødesaucen over bagefter. Pynt tallerkenerne med aspargeshoveder, et drys peber og parmaskinke-cannoli.
Del: