Ærtesuppe med mynte

Crema di piselli e menta

En god ret til sommerens friske ærter, perfekt til en let forret med et groft brød til. Den perfekte anledning til at sidde på terrassen og bælge ærterne, og måske lige spise nogle af dem samtidig.

Suppen kan både serveres til en sommermiddag eller på en kold vinterdag.

Ærtesuppe med mynte

Ret Primo
Søgeord suppe, ærtesuppe
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 20 ml olivenolie
  • 500 ml grøntsagsbouillon
  • 500 gr ærter
  • 2 dl fløde
  • 5 blade mynte

Sådan gør du

  1. Pil løg og snit det fint, steg det gyldent i olivenolie. Tilsæt bouillon og ærter, lad koge ved svag varme i ca. 10 minutter.
  2. Tilsæt fløde og mynteblade, blend til en cremet konsistens. Tilsæt eventuelt lidt mere bvarm bouillon, for at få en mere ensartet konsistens.
  3. Lad det koge op og koge ved svag varme i et par minutter. Server varm.
Del: