Påsketærte fra Napoli

Pastiere Napoletano

En klassisk kage som serveres til påske i den sydlige del af Italien. Kagen er opkaldt efter byen Napoli, hvor kagen stammer fra. Det er samtidig en kage som mange italienere bager og giver som gave i forbindelse med påskens frokoster.

Påsketærte fra Napoli

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 1 time 20 minutter
Samlet tid 1 time 50 minutter
Ret Dolci
Køkken Lazio
Antal 1 tærte

Ingredienser
  

Tærtedej:

  • 320 gr hvedemel
  • 150 gr smør
  • 2 æggeblommer

Ostefyld:

  • 400 gr Ricotta
  • 350 gr sukker
  • 2 æg
  • 2 æggeblommer
  • 50 gr kandiseret citron
  • 50 gr kandiseret appelsin
  • Kanel

Grød til fyldet:

  • 3 dl mælk
  • 30 gr smør
  • 250 gr forkogt perlebyg
  • Korn af 1/2 vanillestang

Sådan gør du
 

  • Start med at forberede tærtedejen. Bland smør med mel, tilsæt sukker og æggeblommer, saml dejen med hænderne. Læg dejen i en skål som sættes i køleskabet i ca. 1 time.
  • I mellemtiden tilberedes fyldet. Start med at tilberede kornblandingen, smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken og vanillekorn, lad det blive varmt. Tilsæt perlebyg og lad det stå ved svag varme og småkoge til det har konsistens af en grød (minder mest af alt om risengrød, blot med perlebyg istedetfor). Laf det stå og koge i ca. 20 - 30 minutter.
  • Når perlebyg er kogt færdige, sættes de til afkøling. Nu piskes æg og æggeblommer sammen med sukker til en tyk æggesnaps. Ricotta'en røres med en gaffel, så den ikke bliver for kompakt når den herefter blandes i æggesnaps'en. Bland godt sammen.
  • Nu tilsættes kandiseret frugt sammen med kanel, og evt. revet citronskal. Vend det godt sammen. Bland den afkølede perlebyg-grød i ægge-ricottablandingen, vend forsigtigt sammen og sørg for at det er blandet godt sammen.
  • Tag dejen ud af køleskabet og rul dejen ud til en smurt tærteform på 24 cm, tag noget af dejen fra til at kunne lave topstrimlerne. Prik tærtebunden med en gaffel.
  • Fordel fyldet i tærtebunden, og dekorer med udrullede 1,5 cm brede strimler som lægges på skrå - så de krydser hinanden. Pensl strimlerne med æggeblomme.
  • Kagen bages i ovnen ved 180 grader i 80 minutter, efter 60 minutter dækkes kagen med et stykke bagepapir. Når kagen er bagt færdig, sættes den til afkøling - gerne i køleskabet til dagen efter. Inden servering kan den drysses med flormelis.

Andre artikler

Back to top button