Fyldte rødløg

Cuore di Tropea al formaggio

Løg og ikke mindst rødløg er ideelle til at blive bagt i ovnen og fyldt med lækkert fyld. En god og fyldig forret, som smager godt med et stykke brød til.

Fyldte rødløg

Ret Antipasti
Søgeord rødløg
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 6 rødløg
  • 120 gr Robiola
  • 80 gr Mascarpone
  • 60 gr Amaretti
  • 30 gr revet Parmesan
  • 3 æggeblommer
  • Dusk bredbladet persille
  • Halvt glas hvidvin
  • 20 gr smør
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Pil skallen af løgene, skær bundene af så løgene kan stå af sig selv. Skær toppen af, et godt stykke nede så det bliver et låg.
  2. Sæt løgene med låg i en pande med lidt vand, smør, salt og peber.Damp løgene i panden i ca. 10 minutter.
  3. I en skål blandes mascarpone med robiola, en smule salt og peber, 20 gr revet parmesan, spiseske hakket persille, smuldrede amaretti samt æggeblommer.
  4. Fordel fyldet i de dampede rødløg, drys med den resterende revet parmesan. Sæt løgene i et smurt fad, med lågene ved siden af. Fordel hvidvinen i fadet.
  5. Løgene bages i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter. Ved servering lægges lågene på løgene.
Del: