McDonald mod McPuddus

En ung butiksindehaver i Italien har modtaget en advarsel fra McDonalds italienske advokater – årsagen ? ja, hans forbrydelse er åbenbart at han har åbnet delikatesseforretning på Sardinien og givet den navnet McPuddus og McFruttus – det behagede tilsyneladende ikke McDonald.

Det skal lige nævnes at ejeren hedder Ivan Puddu og frugt på italiensk hedder frutta, så han har jo bare brugt sit eget navn på en måske lidt for kreativ måde….og det faldt ikke i god jord hos McDonald, de mener nemlig at hans brug af Mc kan skabe forvirring og kan risikere at skade den verdens-omspændende virksomheds image, så derfor har de sendt en formel advarsel til den unge butiksindehaver.

Butiksejeren sælger delikatesser fra Sardinien, altså produkter som på ingen måde kommer i nærheden af de fastfoodprodukter som McDonalds har på menukortet, de er vist så langt fra hinanden som de nu engang kan være.

Han har nu taget konsekvensen af advarslen og ændret navnet på sin forretning til De Puddus, og udtalt at han blot ønskede at fremhæve navnet Puddu på en måde som folk kunne huske og på ingen måde ønskede at skade McDonalds varemærke, og han kun havde til hensigt at gøre reklame for de traditionelle fødevarer og retter fra Sardinien – hvilket jo i sig selv er et prisværdigt initiativ.

Del: