Introduktion til Italiens vine

Af : | 0 Kommentarer | On : 4. april 2015 | Kategori : Alt om vin, Made in Italy

I de seneste år er vine fra for eksempel Frankrig faldet tilbage i forhold til de italienske vine, som indenfor forholdsvis kort tid er blevet utrolig populære hos danskerne. Landet er samtidig også den største producent af vine, eksportør og forbruger af vine, i verden. Det er noget af en bedrift, i betragtning af landets størrelse – for eksempel set i forhold til Californien, et område som er ca. 3 gange større men ikke producerer lige så meget vin som Italien. Der produceres rundt regnet 8 mia. flasker vin i Italien hvert år, og de mange producenter holder fast i de traditionelle vintyper som daterer sig omkring 4.000 år tilbage. Dette betyder samtidig, at Italien er det land som har den største variation indenfor drue-typer men også producerer nogle af verdens bedste og mest berømte vine.

Det som også er værd, at bemærke ved de italienske vine er den store bredde af forskellige kulturer som præger hver af de 20 forskellige vinregioner. Hver enkelt af disse kulturer har en solid og fasttømret følelse af stolthed, som er forankret i den vin som de producerer. At prøve at forstå den italienske mentalitet bag vinproduktionen kan være skræmmende, på grænsen til næsten at være en umulighed. Som så mange andre vigtige rejser, er det en god ide at tage det et skridt af gangen. For de italienske vine er ikke kun komplekse og varierende, så er der nogle klare og gennemgående linier som det er godt at starte med.

For det første, så er der kvaliteten af de italienske vine. Karakteristisk for italienske vine er, at de har et højt indhold af tanniner. Dette har stor betydning, for vine med godt indhold af tanniner passer rigtig godt sammen med mad.
Det er derfor ingen overraskelse at den italienske madkultur passer så godt sammen med de forskellige italienske vine. Det betyder, at hvidvinene som oftest er sprøde hvorimod rødvinene er kraftige og fyldige.

Dæmpede, jordlige dufte – en af de mest karakteristiske særpræg ved Italiens vine, er den fornemmelse af jord og land, som både kan duftes og smages i hver enkelt flaske vin. Duften kan derudover indeholde antydninger af svampe, fugtig jord, mineraler eller græs. Det er disse kvaliteter som ofte går under en fornemmelse af jord, og det som gør at vinen er velegnet til mad, da den ikke konkurrerer med smagen i maden.

Mellemfyldige – der findes et bredt spekter af vine i Italien, men hovedparten af vinene er mellemfyldige af natur. En type af vine som passer rigtig godt sammen med de mange forskellige variationer af mad uden at maden bliver overdøvet af alt for kraftige vine.

Karakteristiske italienske druer – mens største delen af verdens druetyper dyrkes i Italien, så findes derudover et stort antal af lokale druetyper som udelukkende dyrkes i det pågældende område. Nebbiolo-druen, for eksempel er den drue som anvendes til Barolo og findes kun i regionerne Piemonte og Lombardiet. Netop fordi det italienske klima er perfekt for dyrkning af vin, er der af naturens vej gennem tiderne udviklet mange varianter. Så i en enkelt region kan der sagtens findes flere varianter, som ikke findes i naboregionen. Det er derfor utrolig svært at afgrænse dem og overføre dem til andre område eller lande, for det vil give en helt anden drue.

Betydningsfulde blå druer:

Der findes mere end 20 betydningsfulde typer af blå druer som anvendes til rødvine, men her har vi valgt kun at beskrive nogle af de vigtigste:
Sangiovese – en af de druer som dyrkes over det meste af Italien, med hovedvægt på Toscana og Umbrien, hvor den indgår som hovedvægten i Chianti og de populære Super-Toscana vine. Mellemkraftig, en drue som oftest er karakteriseret med stærke tanniner, garvesyre, antydninger af urter og kirsebær.

Nebbiolo – den klassiske drue fra Piemonte-regionen, som står bag 2 af Italien’s mest kendte vine – Barolo og Barbaresco. Disse vine er et “must” for vinelskere som ønsker at opbygge deres egen vinkælder. Druen er karakteriseret ved at være fyldig med højt syre-indhold og stærke tanniner, og med antydninger af jordbær, svampe og trøfler.

Barbera – en drue der ligesom Sangiovese er en af de mest dyrkede drue i Italien. Der er dog tale om en mindre kraftig drue med lavere indhold af tanniner og højt syre-indhold. De frugtmæssige aromaer er her mere udpræget i forhold til andre druetyper, og er derfor meget velegnet til røde sommervine, og er grundlag for nogle rigtig gode Barbera-vine.

Betydningsfulde grønne druer:

Pinot Grigio – den italienske version af Pinot Gris, en drue som har opnået stor anerkendelse over hele verden. Måske ikke helt så fyldig som sin franske fætter, men stadig en smag fyldt med frugt som fersken og antydning af mineraler.

Trebbiano – selvom det er en af de mest anvendte hvide druer i Italien, så har den været underlagt nogle afslappede gro-vaner. Den er nok mest kendt for at producere nogle pris-fornuftige vine som er sprøde og klassiske i smagen. Det er en vin som er meget velegnet til mad, især fiskeretter men kan også nydes selvstændigt.

Tocai Friulano – fans af Pinot Grigio bliver ofte positivt overrasket når de smager denne drue. Selv med sin karakteristiske italienske sprødhed og syrlighed, så kan den også byde på rige og fyldige toner som er mere komplekse end de gængse hvidvine. Druen gror typisk i regionen Friuli Venezia Giulia.

Verdicchio og Vernaccia – disse to druer har de samme karakterer som Trebbiano-druen, nemlig fylde, sprødhed og syrlighed, men samtidig med mere livlighed. Flere smagsnuancer og aroma’er som omfatter antydning af citron og havluft er ikke ualmindelige. Vine på disse druer er som oftest lagret på ståltanke.

Du kan let bruge resten af dit liv, hvis du ønsker at vide alt om de utroligt mange varianter af druer som dyrkes i Italien, især hvis du ønsker at vide noget om hvordan de passer sammen med mad fra deres respektive regioner. Denne introduktion er som ordet siger blot en introduktion for at give dig et indblik i de mest markante vine i Italien.

Se andre indlæg og opskrifter:

Share This Post!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annonce

Hvis du ønsker at fortsætte med at læse indholdet på Italiensk Vin & Mad, skal du klikke på Accepter-kanppen til højre, for at bekræft at du accepterer brug af cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close