Italienske børn kæmper med overvægt

Af : | 0 Kommentarer | On : 14. oktober 2010 | Kategori : Italiensk livsstil

Vi forbinder ofte italiensk madstil med pasta og masser af lækre grøntsager og frisk frugt, italienerne har tidligere haft ry for at leve længe takket være den sunde og nærende middelhavskost men dette billede er så småt ved at krakelere.

Fastfood og anden fedtholdig mad vinder større og større indpas i den italienske livstil, hvor langt flere kvinder idag ikke gider gå hjemme og passe hus og børn, men istedet vælger at få et arbejde hvilket også betyder at dagligdagen bliver mere stresset og med mindre tid til madlavningen. Når det er svært at få tiden til at slå til, er det jo væsentligt nemmere lige at købe noget fastfood eller finde noget mad i supermarkedet som ikke tager så lang tid at tilberede derhjemme, hvilket ikke altid er den mest sunde løsning.
Derudover har de italienske unge i den grad fået øjnene op for burgere og pomfritter – noget som er nyt og spændende samtidig med at italienerne er utrolig glade for deres fjernsyn, og mange italienske hjem har da også en god håndfuld fjernsyn fordelt på flere af hjemmets værelser for man skal jo ikke gå glip af hverken sport eller de mange underholdningsshows fra blandt andet Silvio Berlusconis mange tv-kanaler.

Så for mange italienske børn foregår dagligdagen uden den store fysiske aktivitet, skoledagen starter tidligt og indeholder en lang frokostpause hvor de lidt større børn kan besøge de lokale fastfood-steder eller pizzasteder, efter skole går de hjem og sætter sig foran fjernsynet eller computeren med slik eller den klassiske eftermiddags-snack bestående af noget kage, indtil mor serverer aftensmåltidet som oftest består af flere retter, for derefter at afslutte dagen foran fjernsynet eller computeren. I løbet af en dag bliver det nu ikke til meget fysisk udfoldelse, samtidig med at italienerne per definition er et meget madglad folkefærd så nu er alarmklokkerne begyndt at ringe om et stigende antal overvægtige børn.

Hvor der i Danmark bliver fastholdt at børnene skal have en sund og nærende morgenmad inden de bliver sendt ud af døren, består en traditionel italiensk morgenmad af en lille kop kaffe og en kage – sådan noget som havregryn, cornflakes, muesli og andre morgenmadsprodukter er absolut ikke det som præger hylderne i de lokale supermarkeder.

Så der er helt sikkert god grund til at italienerne begynder at få øjnene op for en sundere livsstil for børnene, inden problemerne for alvor begynder at eskalere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annonce

Hvis du ønsker at fortsætte med at læse indholdet på Italiensk Vin & Mad, skal du klikke på Accepter-kanppen til højre, for at bekræft at du accepterer brug af cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close