Nu kan amerikanerne også få en duft af Italien

Amerikanerne vil åbenbart ikke stå tilbage for italienerne, så nu er der i New York åbnet en kæmpe butikscenter med italienske fødevarer mv.

Butikscentret en kopi af konceptet Eataly som blandt andet findes i Torino, og som er en stor torvehal hvor der er samlet butikker med originale italienske fødevarer, cafeer og restauranter, hvor der udelukkende sælges og serveres mad tilberedt med originale italienske fødevarer.
Amerikanerne er så vilde med italiensk mad, at de åbenbart også skulle have deres helt eget Eataly som d. 31. august blev indviet på 5th. Avenue i New York med deltagelse af byens borgmester, Michael Bloomberg samt stifteren af den italienske SlowFood-organisation, Carlo Petrini.

Den amerikanske torvehal rummer 6.000 kvadratmeter med blandt andet 8 restauranter, en vinbar, bryggeri, cafeer og fødevarebutikker med lækre italienske specialiteter, her kan du for eksempel købe frisk mozzarella som laves på stedet samt deltage i kokkeskole og lave italiensk mad sammen med internationale stjernekokke.

Så kig forbi Eataly på hjørnet af 5th. av. og 23. Street hvis du alligevel er i New York, det er absolut et besøg værd.

Del: