Hvidløg

Af : | 0 Kommentarer | On : 2. marts 2016 | Kategori : Fødevarer, Grøntsager

Hvem kender ikke den umiskendelige pikante duft af hvidløg, en duft som er helt speciel og som gør hvidløg til et meget brugt og værdsat krydderi.
Det mere videnskabelige navn for hvidløg er – Allium Sativum, hvilket ikke lige minder om ordet hvidløg, så hvor det stammer fra vides ikke. Andet end at det formodentlig har relation til løgets karakteristiske hvide kulør.

Hvidløg tilhører løgfamilien og har samme duft, men har den store fordel som mange sætter pris på – at du ikke ender med at stå og småtude når du snitter hvidløg, som du plejer at gøre når det gælder friske almindelige løg.

I Italien indgår hvidløg i de fleste retter, oftest som smagsgiver i en pastasauce. Når hvidløg tilberedes, blødgøres den kraftige duft og bliver mere mild afhængig af den måde som der tilberedes på. Den klassiske måde at bruge hvidløg på i det italienske køkken er, at pille skallen af et fed hvidløg og herefter stege det i olie på en varm pande. Når hvidløget begynder at blive gyldent, tages det op og bruges ikke mere.

Andre vælger istedet at snitte hvidløget fint, og stege det gyldent i olie inden de øvrige ingredienser tilsættes. Hvis hvidløget begynder at blive for mørkt, vil smagen bliver mere bitter.

Opbevaring af hvidløg:
Hvidløg bør opbevares mørkt og tørt, lad være med at lægge det i køleskabet – kulden får hvidløget til at miste smagen. Når et hvidløg får lov til at ligge, vil det med tiden miste sin sprødhed og begynde at spire. Når det først begynder at spire, så får hvidløget hurtigt en mere bitter smag og er nok mere velegnet til at smide ud.

Tilberedning af hvidløg:
Ligesom med almindelige løg, skal de yderste tørre lag pilles af og bunden skæres væk. Læg herefter feddet på et skærebrædt, og brug knivens flade side til at presse mod hvidløget. Herefter kan det hakkes fint.

Hvidløg kan også bages hele i ovnen, hvorved de får en meget sødlig smag – de kan bruges som tilbehør til en kødret.

Hvidløg har en lang række sundhedsmæssige og helbredende egenskaber, som for eksempel at det virker desinficerende, vanddrivende, god mod forkølelse samt har også en positiv virkning på for højt blodtryk.

Så der er ingen grund til ikke at bruge hvidløg i maden, det italienske køkken er kendt for deres brug af hvidløg – ikke mindst for smagen men i høj grad også for dets helbredende egenskaber.

Hvidløg på marked

Se andre indlæg og opskrifter:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annonce

Hvis du ønsker at fortsætte med at læse indholdet på Italiensk Vin & Mad, skal du klikke på Accepter-kanppen til højre, for at bekræft at du accepterer brug af cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close