Hvad er DOP og IGP ?

Af : | 0 Kommentarer | On : 4. juli 2010 | Kategori : Fødevarer

I løbet af de første 4 måneder af 2010 har Italien opnået at få hele 4 nye Dop’er og 4 nye Igp’er, hvilket nu placerer landet på en førsteplads i forhold til sine nabolande, når man ser på hvilke lande som gør en aktiv indsats for at optimere kvaliteten af sine fødevarer.

Italien har sammenlagt 202 produkter som er klassificeret som Dop og Igp, Frankrig ligger på 168 og Spanien har opnået 131 produkter.

Dop er forkortelsen for Denominazione d’Origine Protetta og er en beskyttelse af de regionale kvalitetsprodukter, således at deres produktionsform og kendetegn bevares og beskyttes mod at blive kopieret.

For at kunne opnå denne klassifikation skal produkterne leve op til en række kvalitetskrav til produktion og krav til deres geografisk oprindelse. Af kendte Dop’er kan nævnes osten Gorgonzola og osten Parmigiano-Reggiano(Parmesan).

De nye Dop’er er:
– pistacier fra Bronte (Sicilien-Catania)
– osten provolone fra Monaco (Campania-Napoli)
– olivenolie extra vergine fra l’Irpinia – Colline di Ufita (Campania-Avellino)
– olivenolie extra vergine fra l’Irpinia – Colline Pontine (Lazio-Latina)

Igp står for Indicazione Geografica Protetta, og drejer sig om at beskytte fødevarer som dyrkes eller har deres oprindelse fra bestemte geografiske områder og som er unikke for lige præcis det pågældende område.

De 4 nye Igp’er gælder for følgende fødevarer:
– fisk fra Verona-egnen (Veneto)
– æbler fra Valtellina (Lombardiet-Sondrio)
– den hvide selleri fra Sperlango (Lazio-Latina)
– mandelsmåkagerne Ricciarelli fra Siena (Toscana)

De italienske fødevare-organisationer er da også yderst tilfredse med de 8 nye kvalitets-stempler, hvilket da er ganske forståeligt, da det er kvalitets-stempel som giver genlyd på internationalt plan.

Fødevare-organisationerne har udarbejdet en kampagne som skal gøre turisterne opmærksom på netop de beskyttede fødevarer, og øge kendskabet til de af fødevarerne som man som turist normalt ikke lige finder på supermarkedernes hylder samt til at fortælle om de enkelte regioners kulinariske kendetegn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annonce

Hvis du ønsker at fortsætte med at læse indholdet på Italiensk Vin & Mad, skal du klikke på Accepter-kanppen til højre, for at bekræft at du accepterer brug af cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close