Espresso’ens historie

En kop italiensk espresso er blevet indbegrebet af Italien og italiensk stemning, men hvor kommer den egentlig fra og hvordan opstod den ?
Det var en italiensk ejer af en købmandsforretning som menes at være den person som kan lægge navn til den oprindelige og første kop espresso. Luigi Bezzera, hed forretningsejeren som kan tage æren for at have opfundet det som vi i dag kender som espresso.

Bezzera’s forretning gik strygende og der var travlt, derfor havde han brug for at finde en måde hvor han kunne tilberede sine daglige kaffe hurtigere. Han tænkte, at hvis han kunne øge trykket i selve brygge-processen, vil kaffen blive hurtigere færdig og dermed reducere tilberedningstiden. Hermed var grundlaget for espresso-maskinen opfundet. Ideen med den hurtige kop kaffe, viste sig at være bedre end Bezzera selv havde forestillet sig. Kaffen havde en mere fyldig og kraftig smag som stærk kaffe, og i tilkøb var det en væsentlig hurtigere proces. Han fandt desuden ud af at hans hurtige brygning fik mere kraft og smag ud af kaffebønnerne, i forhold til den tidligere mere langsomme proces hvor smagen mistede noget af smagen undervejs i processen. Så denne hurtige form for kaffebrygning fik hurtigt tilnavnet ”Espresso” som på italiensk betyder hurtig. En espresso serveres i små kopper, for at få den optimale smagsoplevelse ud af kaffen, og drikkes af italienere i få, hurtige mundfulde.

Det var først mange år senere, at den nye espresso-maskine blev udbredt og hurtigt skulle gå hen og blive populær. Dette skete da Desidero Pavoni købte ophavsretten til sepresso-maskinen fra Luigi Bezzera. Pavoni så muligheder i den smarte kaffemaskine og forstod at markedsføre maskinen på den helt rigtige måde og ikke mindst det rette tidspunkt. Espressomaskinen var medvirkende til at de kaffe-elskende italienere meget hurtigt ændrede deres vaner, og i dag ikke kan undvære deres daglige indtag af espresso.

Historiske milepæle for espresso:

1901, var året hvor Luigi Bezzera søgte om patent for sin opfindelse af en espressomaskine, bestående af en koger med 4 rum, som kunne rumme forskellige størrelse af filter samt kaffe. Under brygningen blev det kogende vand presset igennem kaffen og filteret og ned i koppen. Dette er grundlaget for den første espresso.

1903, Desiderio Pavoni køber Luigi Bezzara’s patent på hans espressomaksine og indtager markedet med denne nye maskine.

1905, firmaet Pavoni begynder at producere espressomaskinen, baseret på Bezzera’s patent.

1927, den første espressomaskine indtager USA, det skete på restaurant Regio’s i New York.

1938, firmaet Cremonesi designer en pumpe som tvinger det brandvarme vand gennem kaffen, denne pumpe bliver installeret på Achille Gaggia’s kaffebar.

1946, familieforetagendet Gaggia kommercialiserer den nye pumpe til espressomaskinen. Pumpen gør, at der dannes et tyndt lag creme ovenpå kaffen.

I dag findes et utal af varianter af espressomaskinen, og en af de populære espressomaskiner som har indtaget mange private hjem, er kaffemaskinen med de små kaffepads. På denne maskine kan der blandt andet nemt laves espresso, cappuccino eller caffe latte. Årsagen skal findes i at en rigtig espressomaskine hurtigt kan løbe op i flere tusinde kroner, og de  små, praktiske maskiner til kaffepads kan der godt blive plads til i et familiebudget.

Back to top button