Sommervarmen sætter sit præg på vinproduktionen

Af : | 0 Kommentarer | On : 21. august 2012 | Kategori : Alt om vin

Det er ikke kun italienerne som for tiden døjer med de ekstreme varmegrader, også for landbruget giver varmen store problemer.

Vinhøsten er så småt ved at gå igang og for de grønne druer som skal bruges til den mousserende vin Spumante i Oltrepo Pavese og i Franciacorta, har varmen medført at årets høst af grønne druer reduceres med 20%.
Dette er også situationen i resten af Lombardiet, samt i de øvrige vinregioner som Puglien, Veneto, Toscana, Emilia Romagna, Piemonte og Friuli Venezia Giulia.
Årets høst ser ud til at være af god kvalitet men med en gennemsnitlig reduktion på 10% i mængden af druer, set i forhold til de sidste 5 år.

Lige for tiden er Italien ramt af den syvende varmefront som sender den meget varme luft fra Afrika opover Italien, hvilket har medført at høsten af de grønne druer er gået i gang ca. 1 måned tidligere end forventet.

Indenfor de øvrige dele af landbruget er stemningen mindre opmuntrende, for her ser det ud til at større dele af høsten har taget skade og derfor går tabt pågrund af varmen. Det gælder blandt andet et af Italiens mest kendte produkter – nemlig tomaterne, her forventes et udbytte som er 20% lavere end tidligere, for majs er det 30% og for soja er det hele 40% som er tørret ud i varmen. For andre afgrøder som rødbeder, sukker og solsikker ser det heller ikke for godt ud, her kan producenterne se frem til at skulle høste 20% mindre iår, hvilket kommer til at sætte sit præg på mange italienske farmeres i forvejen hårdt trængte økonomi.

Problemet er stort for Italien, for det er basisingredienser i den italienske madlavning som bliver ramt af den ekstreme varme. En af de helt basale ingredienser i det italienske køkken er tomater, majs og soja bruges til foder til dyrene – de dyr som skal producere mælken til de fantastiske og verdenskendte oste, samt kødprodukter som skinke mv. Indtil nu har køerne givet 10-20% mindre mælk, og når temperaturen rigtig har toppet så er mælkeproduktionen tilsvarende faldet, og for grisen så giver varmegraderne reduceret appetit – hvilket påvirker fedtet og kødet. Hønsene lægger færre æg og bierne kan ikke hente tilstrækkelig med nektar fra blomsterne, så honningproduktionen er også i fare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annonce

Hvis du ønsker at fortsætte med at læse indholdet på Italiensk Vin & Mad, skal du klikke på Accepter-knappen til højre, for at bekræfte at du accepterer brug af cookies. Mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk