Ny dansk vinportal

En ny online vinportal vinvinvin.dk har set dagens lys i Danmark, og sikke da et glimrende initiativ fra tovholder Michael Christensen som også står for Vinhulen.dk og webmaster Jesper Christiansen.

Med de mange forskellige vine som kan købes i Danmark, både i butikkerne samt på nettet er behovet for at kunne finde ud af hvem som importerer de enkelte vine, priser mv. også blevet større. Mange oplever nok også i denne sommerferie-tid at man smager nogle gode vine i udlandet og er nysgerrig for at se hvor de kan købes når snuden går hjem igen til Danmark, og her er den nye vinportal et oplagt værktøj.

Portalen er lanceret i juli, og derved stadig i sin spæde opstart med hensyn til at forhandlerne får lagt deres vine ind på siden, men allerede nu har forhandlerne haft godt gang i tastaturet og der kan findes et bredt udvalg af blandt andet gode italienske vine på siden.

Du kan se mere om portalen ved at klikke på deres logo:

Del: