Hærværk mod vingårde i Italien

Af : | 0 Kommentarer | On : 29. december 2012 | Kategori : Alt om vin

En række af angreb mod vingårde har ramt Italien, og så sent som i disse dage er det vingården Abraxas di Pantelleria på Sicilien som har haft besøg af ubudne gæster med omfattende skader som følge.  

Skader eller hærværk, kan man vist godt kalde det når de ubudne gæster ganske enkelt har tømt udvalgte tanke i vingårdens kælder med vin fra årgang 2012 samt 250 hektoliter af passito for hver af årgangene 2010 og 2011 – alt i alt 700 hektoliter vin, der er ikke en dråbe af de pågældende vine tilbage.

Vingården ejes af Italiens tidligere landbrugsminister Calogero Mannino, som uden at tøve betegner skaderne som katastrofale for hans vingård.

En lignende episode skete for kort tid siden i Montalcino, Toscana – på vingården Case Basse hvor tanke som indeholdt 6 årgange af Brunello blev tømt fuldstændigt. Her blev en tidligere ansat hurtigt anholdt, efter at det kom frem at han var blevet fyret fra gården kort tid forinden. Nu står politiet så på bar bund i det nye tilfælde af hærværk mod en vingård. Det var en af de ansatte som opdagede hvad der var sket, og nu afventer der så et opklaringsarbejde for at finde ud af hvem der står bag og hvad motivet er.

Tilsyneladende er der ikke stjålet noget som helst, hverken maskiner, produktionsudstyr eller lignende – så motivet må være et ønske om at skade den pågældende producent eller vingårdens navn.

Det er ikke kun tabet af vinen, med alt det arbejde som ligger bag hver enkelt årgang – vingårdene kan ikke forsikre sig mod at miste så meget af deres levebrød på en gang, så selv om de er forsikret så dækker det kun en brøkdel af det som vingården nu har mistet på den tid som det tager for 250 hektoliter vin at løbe ud af en tank. Et tab som løber op i omegnen af 250.000 euro – svarende til knap 2 mio. kroner, og som ikke bare sådan lige kan erstattes for der er ikke noget at erstatte med – det er pist væk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annonce

Hvis du ønsker at fortsætte med at læse indholdet på Italiensk Vin & Mad, skal du klikke på Accepter-kanppen til højre, for at bekræft at du accepterer brug af cookies. Mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close